Sider

Viser opslag med etiketten traditioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten traditioner. Vis alle opslag

onsdag den 28. november 2012

Skønne Shane



Hvem holder ikke af den fantastiske Shane Brox? Jeg synes i al fald han er helt fortryllende! Han bliver sammenlignet med Jørgen Clevin, og det er jo ikke bare hvilken som helst sammenligning, det er en ære i sig selv! Jeg sad selv klistret til tv-skærmen som lille og slugte hver en bevægelse og idé der blev fremtryllet af Clevins hænder! Dengang kendte jeg ikke til hans bøger, men de bliver nu flittigt læst for Cassandra og er nogle af hendes klare favoritter.
Jeg må dog ærligt erkende, og det føles næsten blasfemisk, men jeg synes faktisk Shane er milevidt bedre og mere fortryllende! De eventyrlige universer og historier som bare flyder ud af hoved og hånder på ham... jamen altså, respekt!!

Og endelig er mit lille afkom blev stor nok (i min mening) til at få én af hans byg-selv julekalendere! Jubi. Men jeg kunne da slet ikke få armene ned da jeg på Red Barnets hjemmeside, faldt over både den fra i år og den fra sidste år :-D Havde nemlig næsten savlet over den sidste jul, hos en veninde, og siden hen ærgret mig som bar' pokker over at jeg ikke købte den mens tid var.

Cassie og jeg glæder os til den 1. dec, både fordi vi begge er tosset med jul og magi, nisser og julebag, og så fordi vi næsten ikke kan vente med at bygge Mixits værksted og alle dem som bor i det; og til at bygge Kapt. Krudts piratskib og sejle med på opdagelse til Frostfingerøen *magisk* ... Min plan er at poste vores kreationer dagligt i december måned, meeen lad os nu se om det holder ;-)

Og sidst men bestemt ikke mindst, skal vi nemlig også den 1. til Juleworkshop med selveste Mr. Brox. Håber det bliver inspirerende for os begge.... Cassie ved dog ikke helt om hun tør møde ham, men mon ikke hun tøer op når først vi er der!

(... og lige til sidst en kvindelig fundering, én som på INGEN måde deles af min datter.... det er dælme en skam han vidst ikke er til kvinder, for ellers gjorde jeg gerne et hæderligt forsøg...) 

søndag den 1. juli 2012

Det dufter af sommer

... det føles som sommer... det ligner sommer... måske man tør håbe på at det rent faktisk er sommer?!? Vi har i al fald haft en skøn weekend hos mine forældre! Vi har spist sommermad og hyggemad, og været på Rungsted Havn og få is! Vi har nydt vejret og deres dejlige have, og leget på vejen som den gang jeg var barn, tegnet med kridt og Cassie har lært at hinke i hinkeruder (eller hva det nu hedder)... og jeg har hinket med og opdaget hvor hårdt det egentlig er!












Sidebemærkning: Derudover har jeg opdaget en underlig og fuldstændig overmandende trang til pebermynte!! Fatter det ikke, jeg børster tænder 4 gange dagligt og kunne æde min tanpasta hvis jeg gav mig selv lov! Skørt, ik? Min mor mente selfølgelig at jeg måske var gravid, men det er så ikke muligt! Hmm, gad vide hvad det mon skyldes!

Nå jeg vil læne mig tilbage med min lattè og se resten af EM-finalen... mon det er en kamp om talent eller hotness ;-) 

God søndag aften derude!

mandag den 25. juni 2012

6 liter flydende guld


Så blev hyldeblomstsaften færdig, og det blev til hele 6 liter, og lidt til! Jeg ved godt at det efterhånden er hver-mands-eje at brygge hyldeblomstsaft, men det bliver den ikke mindre magisk af hvis du spørger mig, I love it! Én flaske blev givet til mine forældre, og én til Cassies veninde i gården, og nu skal jeg så bare holde mig selv lidt i ørerne og undgå at drikke resten alt for hurtigt... *skål*

søndag den 24. juni 2012

Midsommer







Planen var: Picnic i fælledparken med gode venner og derefter bål! Vejret gjorde dog at det blev til picnic på stuegulvet med stearinlys, uden venner (da disse kære havde tømmermænd fra aftenen før), men bålet derimod fik vi dog set! Jeg havde jo lovet Cassie at i år skulle hun se sit første Sankt Hans bål, og hen ad aftenen klarede det heldigvis op, så kl. 21.00 tøffede vi mod Pavillionen i Fælledparken, klapvognen godt pakket med snacks, drikkevarer og en varm dyne at putte sig i hvis trætheden skulle overmande den ellers så friske og opsatte pige.
Når nu min 4årige aldrig har set et Sankt Hans bål, vil det faktisk også sige at jeg ikke har set et siden før jeg blev mor, og det var altså en rigtig hyggelig og skøn oplevelse at dele med sit barn. Cassie havde en fest, men udtrykte dog sin undren over hvorfor vi ikke alle skulle sidde ned rundt om bålet... for det troede hun nemlig var meningen ;-)
På hjemturen snakkede vi om De Lyse Nætters Tid for det var ligeledes første gang hun oplevede en af dem. Det slog mig fatisk i aftes at hvor er det dog fedt at lære fra sig, og fortælle sit barn om traditioner, sammenhænge og verden i det hele taget - ikke mindst fordi hun er så nysgerrig om hun er!

Håber alle havde en hyggelig Sankt Hans.