Sider

Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

tirsdag den 23. oktober 2012

Sommerhus efterårsferie!


Den smukkeste farve-palette er - efter min smag - uden tvivl efterårets! Jeg synes det er hel vildt hvordan naturen kan frembringe så mange forskellige nuancer gul og rød på samme tid, og i år har det været ganske særligt, et af den slags efterår vi ikke ser så tit, for det er faktisk først nu vi har fået lidt frost og bladene har derfor fået lov at sidde enormt længe på træerne! Skønt

I uge 42 var vi så heldige at låne et skønt sommerhus i Hundested, sammen med mine forældre. Det lå på toppen af en bakke og lige ud til havet, og udsigten var fantastisk. Jeg havde pakket kufferten med bøger, computer og tegnegrej for det hele var ikke bare ferie for mit vedkomne! Jeg havde det her kæmpe projekt for Dyrberg/Kern hængende over hovedet - jeg er bestemt ikke fan eller noget, men på skolen arbejdede vi sammen med dem og havde til opgave at designe en smykke kollektion for den! Så natten var min til arbejde, mens dagene gik med morgenture til stranden / udflugter til små havnebyer / ture til den fantastiske Torup Øko-by (åh, der kunne jeg godt falde til tro jeg) / bollebagning / eftermiddags ture til stranden og efterfølgende hygge foran pejsen/ og besøg på en gård med kaninunger, kattekillinger, marsvin, ponyridning og traktortur! 

Men bedst af alt var måske nok det akvarium Cassandra og jeg lavede den første dag: vi fandt søstjerner, småfisk, og tanglopper i vandet og tog dem med hjem sammen med muslinger sten og tang, og lavede det fedeste lille akvarie i et fad. Hele ugen kunne vi så kigge til dyrene, studere dem og snakke om f.eks. hvad mon søstjerner spiser? Hver dag fik det også friskt vand og småkryb, og den sidste dag blev hele molevitten så - med en anelse vemod - sat tilbage i havet! Det var en fed og lærerig oplevelse at kunne give sit lille bybarn!
Jeg har aldrig oplevet at Cassandra ikke ville med hjem igen når vi har været nogen steder, men da ugen så småt var forbi var hun sgu svær at overtale til at skulle hjem til København... og jeg havde det selv på samme måde, ih altså!

Så meget skiftede farverne på blot én uge...









 Landmandens køer som vi fodrede med wienerbasser, fra ladet af en traktor


*forelskelse* - jeg havde nær stoppet det lille kræ i lommen og taget det med hjem;-)

 C var ligeledes en smule forelsket i denne lille sag som nød at putte sig i hendes uld frakke...




mandag den 1. oktober 2012

Sommer minder

Ja ja bedre sent end aldrig... men jeg har simpelthen ikke haft overskuddet og kreativiteten til at blogge i meget lang tid! Og findes der lige noget mere lækkert end at sidde og kigge solskinsbilleder på en kold og våd efterårsaften? (må dog i al hemlighed bekende at jeg er ved at komme i julestemning, ho ho)

Åh altså denne soommer var bare af en eller anden grund også bare noget hel særlig, måske fordi den var så helt igennem uhøjtidelig, afslappet, fri og fuld af leg, oplevelser og skæve finurligheder...



























mandag den 16. juli 2012

Tour de Furesøen


(Ja, jeg ser Tour de France, hehe) Jeg er født og opvokset i Birkerød, men har aldrig vidst at man fra byens roklub, der ligger ned til Furesøen, kan tage Baadfarten rundt på søen! Tænk en gang, en lille uopdaget skat. 
Vi har tilbragt de sidste dage på mini-ferie hos mine forældre, været på udflugter, nydt deres selskab og dejlige have, og igår var vi så ude og sejle. Vi tog turen til skønne Frederiksdal hvor vi spiste vores medbragte madkurv, og tog båden retur. Vejret var ikke just det varmeste og det blæste også godt ude midt på søen, men båden vippede næsten ikke så vi nød turen.
Nu er vi så hjemme igen, og åh hvor er det egentlig rart! Jeg fungerer bare bedst fra min egen base - fri for tøj i kufferter og ting man ikke helt ved hvor hører hjemme :-)