Sider

søndag den 13. maj 2012

Med på en lytter

Jeg sidder i stuen med computeren og lytter til den hyggelige samtale der er i gang inde på værelset, mellem Cassie og hendes veninde. De snakker om vind og vejr, og den leg de har gang i, men pldselig ubbryder veninden, "min børnehave er dum, min børnehave er bare rigtig dum!" ... dette fænger min opmærksomhed... og uden at stoppe legen svarer Cassie meget kært "Hmm, det forstår jeg godt! Det kan jeg godt forstå hvis du synes, men det skal du nok ikke sige til de andre børn for så bliver de nok kede af det!" -Aww min kære lille skat! Det lød utrolig omsorgsfuldt og forstående i situationen, men kunne også sagtens høre mig selv i det hun sagde! 
Det er sjovt at observere hvordan sådan to små 4-årige klarer verdenssituationen og tager sig af hinanden. Aner ikke hvorfor veninden var sur på sin børnehave, men det lød ikke som noget alvorligt, og jeg blev da en lidt stolt over hvordan mit afkom tacklede situationen :-)

God søndag


Ingen kommentarer:

Send en kommentar